Fremtidens kontor

Kontorets betydning for dine medarbejderes trivsel

Har du nogensinde tænkt over, hvad kontoret betyder for dine medarbejderes trivsel og effektivitet? Og hvilken betydning det har for din bundlinje? Hos NCC Property Development er vores fokus at udvikle kontorhuse, som mennesker kan trives i. Det betyder ikke kun, at kontoret byder på et godt og sundt indeklima, men også at dagligdagen fungerer for såvel virksomheden som den enkelte medarbejder, der dermed har stærke forudsætninger for at levere en effektiv indsats.

I et NCC Company House deles flere virksomheder om fx reception, kantine, mødelokaler af forskellig størrelse, bade- og omklædningsfaciliteter, driftsrum og mødeforplejning. Det betyder, at både den mindre og den større virksomhed kan opnå flere faciliteter end i et traditionelt lejemål; i en bedre kvalitet og til en lavere pris.

Værdi for både virksomheden og medarbejderen

Et godt eksempel på Company Houses, der skaber trivsel, finder man i Vallensbæk syd for København – tæt ved motorvejsnettet og med kort transporttid til city såvel som Københavns Lufthavn, men langt fra myldretidstrafikken og parkeringsproblemerne i indre by. Her har NCC gennem de seneste ti år stået bag udviklingen af Delta Park med i alt fire kontorhuse, hvoraf det sidste vil stå færdigt i foråret 2019. Alle fire kontorhuse byder på et godt indeklima og en bred vifte af gode faciliteter i høj kvalitet.

De velfungerende fællesfaciliteter skaber værdi for virksomheden, men også for den enkelte medarbejder, der kan spare meget tid i dagligdagen ved fx at kunne tage sund og lækker aftensmad med hjem fra kantinen, lige til at servere for familien derhjemme uden tidskrævende indkøb og madlavning og ved hurtigt at kunne komme til og fra kontoret uanset transportform.

NCC’s Company Houses opføres i høj kvalitet og med stort fokus på medarbejdernes trivsel ved at skabe inspirerende, funktionelle og sunde arbejdsmiljøer. Vi ved nemlig, at det skaber værdi for såvel den enkelte medarbejder som for virksomhedens bundlinje.

Af Henrik Norrild, projektudviklingschef, NCC Property Development