Vi som blogger

Ole Faurby

Mit navn er Ole. Jeg er direktør i NCC Property Development og har arbejdet med udvikling af byer, bydele og kontorer det meste af min karriere. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at vi udvikler attraktive byer, og ikke mindst attraktive arbejdspladser, hvor mennesker trives og virksomheder kan blomstre. Jeg ved også, at der ikke er en fast formel for, hvordan en attraktiv kontorarbejdsplads ser ud. Den rigtige arbejdsplads skabes bedst, hvis man kender, forstår og samarbejder med sine kunder.

Derfor har vi hos NCC Property Development ikke kun brug for teknisk viden. Hvis mennesker og virksomheder virkelig skal blomstre i vores kontorer, skal vi også have indsigt i trends og forskning inden for indeklima, arbejdsmiljø, trivsel, stress, bæredygtighed m.v. Vi bruger meget tid på at tilegne os disse indsigter, bl.a. gennem egne studier og ph.d.-samarbejder. En del af den viden og inspiration, vi arbejder ud fra, vil jeg bl.a. dele med jer på denne blog.

Ole Faurby – Direktør i NCC Property Development i Danmark

 

Thomas L. W. Toft

Hej, jeg hedder Thomas, og jeg er Industrial PhD Student hos NCC Property Development og forsker i interaktion og kommunikation i kontorbygninger. Jeg er tilknyttet Centre for Interaction Research and Communication Design (CIRCD) på Københavns Universitet, hvor jeg har medforfattet lærebogen ” Kommunikation i Internationale Virksomheder”.

Læs med om fremtidens kontor på bloggen.

 

Louise Sjøntoft

Jeg hedder Louise Sjøntoft og er HR udviklingsdirektør i NCC i Danmark. Mit arbejde er grundlæggende centreret omkring tiltrækning og fastholdelse af dygtige og engagerede medarbejdere.

Jeg ved, hvor vigtigt det er, at vi har de bedste medarbejdere i branchen. Vi skal udvikle kompetencerne hos medarbejderne kontinuerligt og være gode til at spotte de talenter, som skal tegne virksomheden på sigt. Vi skal have lærlinge og praktikanter i uddannelsesforløb, så vi er med til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Vi skal også forholde os til de politiske rammer for uddannelse og beskæftigelse, både på den korte og den lange bane.

Derudover arbejder vi i HR bl.a. med personalepolitikker, ansættelsesgoder og ansættelsesret. Vi skal derfor hele tiden have blik for udviklingen i lovgivningen og konkurrencesituationen.

Nogle af de problemstillinger og aktuelle forhold som relaterer sig til vores arbejde i HR, vil jeg dele med jer på denne blog.

Louise Sjøntoft – HR udviklingsdirektør i NCC Danmark

Vibeke Grupe

Mit navn er Vibeke, og jeg er områdechef for bæredygtighed i NCC Building DK. For mig er bæredygtighed svaret på de udfordringer vi står over for, med overforbrug af klodens ressourcer, og det er samtidig en mulighed for at skærpe kvaliteten af, og få mest muligt for pengene i de bygninger, som NCC bygger.

Jeg beskæftiger mig med implementering af bæredygtighed i NCCs produkter gennem udvikling af totalværdisætning, procesudvikling, forandringsledelse, coaching, vidensdeling og netværksopbygning. Jeg arbejder både på dansk og nordisk niveau.

Her på bloggen kommer jeg og gæstebloggere fra både NCC og, dem som vi bygger for og samarbejder med, til at dele ideer og tanker om hvad ’Superior Sustainable solutions’ kan være for os alle. Nøgleord vil fx være cirkulær økonomi, certificering, miljø, social inklusion, energi og meget andet. Vi glæder os til dialogen og de muligheder, som kan komme til at opstå på bloggen.

Vibeke Grupe Larsen – Områdechef Bæredygtighed i NCC Danmark